Da jeres produkter indeholder emulgator E471, o.l. er jeg interesseret i at vide om bestanddelene i jeres produkter er af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.
Jeg håber at I kan hjælpe mig med dette. På forhånd tak.
Hilsen Maryam
Svar fra producent
Hej Maryam
Tak for din henvendelse.
Der anvendes kun vegetabilske fedtstoffer i Kohbergs brød.
Dette gælder også for emulgatorerne (eksempelvis E 470, E 471 og E 472), der er baseret på fedtsyrer. Disse fedtsyrer kan fremstilles på såvel vegetabilsk som animalsk basis, men er for Kohberg Brøds vedkommende vegetabilske (ofte anvendes rapsolie, palmeolie, vindruekerneolie eller solsikkeolie).
Personer, der ønsker at undgå animalske fedtstoffer, kan derfor roligt nyde Kohbergs produkter.