ANBEFAL SIDEN
© Islamisk.dk 2009
All Rights Reserved.
Optimeret for:
Internet Explorer (6 & 7) og
FireFox 2, 800x600 pix
Fortrinligheden af påkaldelse af velsignelser på Allahs Sendebud
Dansk oversættelse © Islamisk.dk / Tariq Muhammad Amin 2006
Allah Den Ophøjede sagde:
»Allah og Hans engle velsigner Profeten. Oh I som tror, velsign I ham også og hils ham med fred« (al-Qur’an, 33:56).
Det berettes at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) kom en dag, med ansigtet oplyst af gode tidender, og fortalte:
»Jibril (fred være med ham) kom hen til mig og sagde: »Det vil sandelig glæde dig at høre, at ingen fra din umma nogensinde påkalder en enkelt velsignelse på dig, uden at jeg påkalder ti velsignelser på ham, og at ingen fra din umma nogensinde sender fredshilsener til dig, uden at jeg hilser denne ti gange med fredshilsener«« (al-Nasa’i og Ibn Hibban).
Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Den der sender velsignelser på mig, på ham sender englene om de samme velsignelser; så lad ham give og modtage i overensstemmelse hermed, hvad enten det er lidt eller meget« (Ibn Maja og al-Tabarani).
Og Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde også:
»Den, der er mig mest nær, er den som påkalder flest velsignelser på mig« (al-Tirmidhi og Ibn Hibban).
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Det er den yderste grad af nærighed i en troende at jeg bliver omtalt for ham, og han ikke påkalder velsignelser på mig« (al-Nasa’i, Ibn Hibban og al-Tirmidhi).
Og Allahs sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Forøg jeres påkaldelse af velsignelser på mig om fredagen« (Abu Dawud, al-Nasa’i, Ibn Maja, Ibn Hibban og al-Hakim).
Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Den fra min umma, der påkalder velsignelser på mig, får tilskrevet ti gode gerninger, og får ti dårlige gerninger udvisket (fra dennes regnskab)« (al-Nasa’i og Ibn Hibban).
Og han (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Den der, efter at høre kaldet til bøn (adhan) og kaldet til start af bønnen (iqama), siger: »Oh Allah, Herren over dette perfekte kald til bøn og vedvarende bøn, velsign Muhammad, Din tjener og Dit Sendebud, skænk ham forbønnen, fortrinligheden, den ophøjede rang og frelsen på dommedagen«, berettiges til min forbøn« (al-Bukhari og andre; med lidt varierende ordlyd).
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Den der sender velsignelser på mig i en bog, vil englene ikke ophøre med at bede om tilgivelse for, så længe mit navn står i den bog« (al-Tabarani).
Han (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde yderligere:
»Sandelig er der engle på jorden, som rejser rundt for at bringe mit folks fredshilsener til mig« (al-Nasa’i).
Og han (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Ingen sender en fredshilsen til mig, uden at Allah returnerer min sjæl til mig, så jeg kan besvare hilsenen« (Abu Dawud).
Da han (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev spurgt: »Oh Allahs Sendebud, hvordan skal vi påkalde velsignelser på dig?« svarede han:
»Sig: »Oh Allah, velsign Muhammad og hans familie og hans hustruer og hans afkom, som du velsignede Ibrahim og Ibrahims familie, og skænk Din nåde over Muhammad, hans hustruer og afkom, som du skænkede Ibrahim og Ibrahims familie Din Nåde. Sandelig er Du Prisværdig og Storslået.««
Det berettes at ‘Umar ibn al-Khattab (Allah være tilfreds med ham), efter Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) bortgang, blev hørt grædende sige:
»Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Der var engang en palmetræstub, som du plejede at stå ved, når du talte til folk. Men da folkemængden steg, indførte du en talerstol, så alle kunne høre dig. Træstubben sørgede så, og græd over adskillelsen fra dig, indtil du lagde din hånd over den og beroligede den. Endnu større ret har dit folk til at længes efter dette, for nu er du skilt fra os.Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Så ophøjet er din fortrinlighed i Hans Syn, at Han (Allah) har sat lighedstegn mellem lydighed over for dig, med lydighed over for Sig Selv, for Han (Storslået og Prægtig er Han) sagde: »Den, som adlyder Sendebudet har sandelig adlydt Allah« (al-Qur’an, 4:80).Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Så ophøjet er din fortrinlighed i Hans Syn, at Han (Allah) fortalte først at du var benådet, førend Han stillede dig spørgsmål, for Han (Storslået og Prægtig er Han) sagde: »Allah har benådet dig - hvorfor gav du dem lov til at slippe?« (al-Qur’an, 9:43).Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Så ophøjet er din fortrinlighed i Hans Syn, at Han (Allah) sendte dig som den sidste af profeterne, men omtalte dig som den første blandt dem, for Han (Storslået og Prægtig er Han) sagde: »Så tog vi en pagt fra profeterne, fra dig, fra Nuh og fra Ibrahim ...« (al-Qur’an, 33:7).Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Så ophøjet er din fortrinlighed i Hans Syn, at Helvedes folk inderligt vil ønske, at de havde adlydt dig; når de lider under pinslerne blandt dens lag, vil de sige: »Bare vi havde adlydt Allah og Sendebudet!« (al-Qur’an, 33:66).Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Skønt Allah gav Musa, søn af ‘Imran, en sten, fra hvilken vandløb strømmede frem, er det ikke mere mirakuløst end da vandet strømmede fra dine fingre, må Allah velsigne dig!« (al-Bukhari og Muslim).Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Det er sandt at Allah gav Sulayman, søn af Dawud »luften, hvis morgengang var en måneds rejse og dens aftengang var en månedsrejse... « (al-Qur’an, 34:12), men dette var ikke nær så mirakuløst, som den Buraq, på hvilken du steg op til den syvende himmel, og så afsluttede din nat med at bede morgenbøn i din dal (dvs. ved Ka‘ba) må Allah velsigne dig!« (al-Bukhari og Muslim).Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Sandelig skænkede Allah ‘Isa, Maryams søn, evnen til at bringe døde til live, men dette mirakel overgår ikke dengang, da det forgiftede får, stegt som det var, talte til dig; da dets ben sagde til dig: »Spis mig ikke, for jeg er forgiftet!« (Abu Dawud).Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Nuh (fred være med ham) påkaldte (Dig) imod sit folk, idet han sagde: »Oh Herre! Efterlad ingen af de vantro på jorden! (al-Qur’an, 71:26)« og havde du (Oh Allahs Sendebud) forbandet os på samme måde, ville vi være gået til grunde. Men selv da din ryg blev trampet på, dit ansigt slået til blods og dine tænder knækket (al-Bukhari og Muslim), nægtede du stadig at sige andet end godt, og dine ord var: »Oh Allah! Tilgiv mit folk, for sandelig ved de ikke« (al-Bayhaqi).Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allahs Sendebud! Selvom dine år var få og din levetid kort, blev du fulgt af mange flere end dem der fulgte Nuh (fred være med ham), til trods for hans høje alder og lange levetid. Mange troede på dig, men kun få troede med ham.Du betyder mere for mig end min mor og far, Oh Allahs Sendebud! Hvis du ikke havde sat dig med andre end dine ligebyrdige, ville du ikke have siddet med os; og havde du ikke giftet dig med andre end dine ligebyrdige, ville du ikke have giftet dig blandt os; og havde du ikke spist med andre end dine ligebyrdige, ville du ej have spist med os, men ved Allah, du sad med os, du giftede dig blandt os og du spiste med os! Du beklædte dig i uld (al-Tayalisi), du red på æsler og jeg red bag dig (al-Bukhari og Muslim), du spiste fra bægere af jord (Ahmad) og du slikkede dine fingre i al ydmyghed (Muslim), må Allah velsigne dig og give dig fred!«
En vis person sagde:
»Jeg plejede at nedskrive hadith og påkalde velsignelser på Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) men jeg hilste ham ikke med fred. Så, så jeg Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) i en drøm, hvori han sagde til mig: »Færdiggør du ikke dine velsignelser på mig i din bog?« Siden da har jeg aldrig skrevet uden at sende både fred og velsignelser på ham.«
Det berettes at Abu al-Hasan sagde:
»Jeg så Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) i en drøm og jeg spurgte: »Oh Allahs Sendebud! Med hvad blev al-Shafi‘i belønnet på dine vegne, for i sin bog al-Risala at sige: »Og Allah, velsign Muhammad, når de der ihukommer ham ihukommer ham, og de forsømmelige forsømmer at ihukomme ham?«« Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) svarede: »Hans belønning på mine vegne var at han ikke skal stå til regnskab.««
Kilde: Imam al-Ghazali, Ihya ‘ulum al-din, kitab adhkar wa da‘wat, bab al-thani: fadilat al-salat ‘ala Rasuli Llahi salla Llahu ‘alayhi wa sallam wa fadilatuh; Dar Misr li al-tiba‘a (1998), bind 1, s. 400-403.
Offentliggjort: 13. september 2006Copyright © 2002-2010 Islamisk.dk — Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse er kun tilladt sålænge materialet ikke er blevet redigeret og kildeangivelse tydeligt fremgår. For yderligere information, kontakt da Islamisk.dk.

