Udsagnet: »Hvis en hadith er autentisk er den min madhhab«

Af Shaykh Gibril F. Haddad
Dansk oversættelse © Islamisk.dk / Noura Akhiat 2005
Et af Imam al-Shafi‘is mest misforståede udsagn er hans berømte formulering:
»Når en hadiths autenticitet er etableret er den min madhhab
Lovskolernes lærde (‘ulama’) har forklaret, at dette princip henvender sig til de jurister, som er i stand til at sortere de ophævende og pålidelige hadith fra de ophævede og upålidelige, såvel som at udlede kendelser fra de samlede beviser i overensstemmelse med principperne for loven og det arabiske sprog[1].
Imam al-Nawawi sagde:
Det Imam al-Shafi‘i sagde, betyder ikke, at enhver som ser en sahih hadith kan sige: »Dette er al-Shafi‘is madhhab«, og udelukkende implementere udsagnets ydre eller tilsyneladende mening. Det han sagde, gælder absolut kun for en person, som har ijtihad-rang indenfor madhhaben. Det er en betingelse for en sådan person, at han urokkeligt er overbevist, om at Imam al-Shafi‘i enten ikke var bekendt med denne hadith eller, at han ikke var bekendt med dens autenticitet. Og dette er kun muligt efter at have foretaget en videnskabelig undersøgelse af alle al-Shafi‘is værker og andre lignende bøger af al-Shafi‘is disciple; de der studerede hos ham og andre ligesom dem. Dette er sandelig en vanskelig betingelse at opfylde. Få er de, som lever op til denne standard i vore tider[2]. Det vi her har forklaret er blevet nedlagt som betingelse, fordi Imam al-Shafi‘i fraveg princippet om udelukkende at rette sig efter den ydre mening fra mange af de hadither, som han kundgjorde og var bekendt med. Han opstillede imidlertid beviser for hadithkritik eller en hadiths ophævelse eller specifikke omstændigheder eller fortolkning og så videre. Shaykh Abu ‘Amr [Ibn al-Salah] sagde: »Det er ikke nogen triviel sag at handle i overensstemmelse med den umiddelbare mening af hvad Imam al-Shafi‘i sagde. For det er ikke tilladt for enhver faqih – endsige en lægmand (‘ammi) – at handle uafhængigt i henhold til hvad, han anser for et bevis fra en hadith… Derfor skal enhver blandt shafi‘ierne som finder en hadith, der er i modstrid med sin lovskole nøje kontrollere, hvorvidt han brillerende mestrer alle ijtihad-disciplinerne, eller det pågældende emne eller spørgsmål. [Hvis han gør,] så har han ret til at implementere den selvstændigt. Hvis ikke han gør men mener, at det er en tung byrde for ham at handle i modstrid med den hadith – efter at have foretaget en videnskabelig undersøgelse af den, og ikke har fundet nogen begrundelse for at handle i modstrid med den – så må han godt implementere den, hvis en anden selvstændig Imam udover al-Shafi‘i har implementeret den. Det er en god undskyldning for ham at forlade sin Imams madhhab i en sådan sag«[3].

Noter

[1] Jævnfør især, Shaykh al-Islam Taqi al-Din al-Subkis Ma‘na qawl al-imam al-muttalibi idha sahha al-hadithu fa huwa madhhabi; Ibn al-Salahs Adab al-mufti wa al-mustafti; og første bind af al-Nawawis al-Majmu‘.
[2] Dvs. al-Nawawis tid a fortiori vores. Blandt dem, som levede i al-Nawawis århundrede var al-Fakhr al-Razi, Ibn al-Salah, al-Mundhiri, Ibn ‘Abd al-Salam, al-Qurtubi, Ibn al-Munayyir, Ibn al-Qattan, al-Diya’ al-maqdisi, Ibn Qudama og Ibn Daqiq al-‘Id!
[3] Al-Nawawi, al-Majmu‘ Sharh al-muhadhdhab (1:64), med citat fra Ibn al-Salahs Fatawa wa masa’il (1:54,1:58-59). Sml. al-Tahanawi, I‘la al-sunan (2:290-291).
Offentliggjort: 12. oktober 2005

Copyright © 2002-2014 Islamisk.dk — Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse er kun tilladt sålænge materialet ikke er blevet redigeret og kildeangivelse tydeligt fremgår. For yderligere information, kontakt da Islamisk.dk.