Hvordan de levende kan hjælpe de døde

Af Imam 'Abdullah ibn 'Alawi al-Haddad
Dansk oversættelse © Islamisk.dk / Tariq Muhammad Amin 2005
At bede for de døde, at spørge om tilgivelse for dem og at give almisse på deres vegne er nogle af de ting, som Allah lader de døde i deres grave få nytte af, og blive beskyttet af. Der er mange hadith omkring dette, og mange fine (fromme) og dydige personer har været vidner til det i deres drømme.
Sa’d ibn ‘Ubada, må Allah være veltilfreds med ham, sagde engang til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham):
»Min mors sjæl afgik pludseligt, og havde hun været i stand til at tale, ville hun have givet almisse. Vil det bringe hende nytte, hvis jeg gjorde det på hendes vegne?« »Ja!«, svarede han. Derpå gravede han en brønd (som folk kunne tage vand fra) og sagde: »Dette er på vegne af Sa’ds moder.«
Og en anden person sagde:
»Oh Allahs Sendebud! Mine forældre er afgået ved døden. Er der noget tilbage, med hvilket jeg kan være god ved dem?« Han svarede: »Der er fire ting: Bede og spørge om tilgivelse for dem, fuldføre deres løfter, være god mod deres venner og tage sig ordentligt af de slægtskabsbånd, som kunne være blevet passet af dem alene.«
Og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Var det ikke for de levende, ville de døde være blevet dømt.«
Med andre ord, på grund af deres andagter og bønner om tilgivelse og barmhjertighed, som de [døde] modtager.
Og han (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Mit folk er et folk bedækket af barmhjertighed. Dets medlemmer træder ind i deres grave med synder så store som bjerge, og forlader deres grave tilgivne, fordi de levende har bedt om tilgivelse for de døde.«
Det er berettet, at gaver i form af almisse, bønner og recitation af Koranen sendt af de levende til de døde, når frem til dem, båret af englene, på tallerkner af lys og prydet med silkeklæder, og de [englene] siger til dem: »Det er en gave fra den og den«, og på den måde oplever de fryd og glæde.
En død mand blev engang set i en drøm, og adspurgt om hans tilstand svarede han, at han blev budt velkommen af engle, som prøvede at brænde hans ansigt med en flamme, som han holdt i sin hånd. Men en af de levende sagde: »Allah være barmhjertig overfor den og den!« hvorpå flammen gik ud.
En af de mest ædle ting, som man kan byde til de døde er at recitere Koranen og sende dem belønningen for det. Dette er af stor nytte og benådning. Muslimerne igennem tiden har været enige om dette alle steder, størstedelen af de lærde og de retskafne har anbefalet det og der er hadith, som bekræfter det. Selvom disse hadith har svage led i overleveringskæden, er det et princip, ligesom den lærde inden for hadith [Imam Jalal al-Din] al-Suyuti (Allah være ham barmhjertig) har sagt, at:
»Der kan handles efter svage hadith, når de opfordrer til dydige handlinger.« Og disse er ganske vist handlinger af dyd.
Hele Koranen er velsignet og velgørende, men den mest gavnlige ting at byde den døde er [belønning for recitation af] Surat al-Ikhlas elleve gange, og dette er blevet set i mange velsignede drømme. Hver person burde recitere denne ophøjede sura, det nævnte antal gange, enten hver nat, hver dag, eller mere, eller mindre, eller bare hver torsdag nat, og byde dens belønning til sine forældre, lærere og alle dem, som har rettigheder over én.
Han må ikke glemme sine døde, når han beder, spørger om tilgivelse eller giver almisse, for at man ikke selv bliver glemt efter sin død, for den, som husker [andre], bliver husket, og den, som glemmer [andre], bliver glemt. Godgørenhed går forud for jer, og »Allah tillader ikke deres belønning, som har handlet godt, at blive spildt« (18:30).

At besøge grave

Du bør vide, at det er tilrådet at besøge grave. Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), gav lov til dette [igen] efter at have forbudt det i begyndelsen. Det er til nytte for både den levende besøgende og den døde, som tager imod besøget.
Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde:
»Besøg grave, for de påminder jer om døden.«
Og:
»Jeg plejede at forbyde jer at besøge grave, men nu bør I besøge dem. De gør en i stand til at være uden tingene i verden, og de påminder én om det hinsides.«
Han [Profeten, Allahs fred og velsignelser være med ham] sagde også:
»Ingen besøger sin brors grav, og sidder ved den, uden at den afdøde finder trøst i det, idet han får returneret sin ånd, indtil den besøgende går igen.«
Og han sagde:
»En død (person) i sin grav, bliver aldrig mere trøstet end når dem, han elskede i verdenen, aflægger ham et besøg.«
Når en besøgende træder ind på en gravplads eller passerer forbi den, bør han sige:
»Fred være med dig, Oh sted af troende. Vi er skænket frist til i morgen. Det, som I er blevet lovet, er kommet til jer, og vi vil, hvis Allah vil, igen slutte os til jer. I er vore forgængere og vi er jeres efterfølgere. Jeg beder Allah om at give os og jer velvære. Oh Allah, tilgiv os og dem!«
Det er anbefalet at besøge gravsteder torsdag nat, om fredagen, fredag nat indtil solopgang og om mandagen, for det er sagt – og dette støttes af adskillige beretninger – at den dødes sjæl kommer tilbage til deres grave på disse tidspunkter.
Den besøgende skal spørge om tilgivelse og barmhjertighed for dem, recitere hvad vedkommende end kan fra Koranen og overdrage belønningen til dem. Man bør huske på, at man selv snart vil komme til samme slutning og lære den lektion, som kan læres ud fra deres [de dødes] tilstand.
Når man besøger sine forældres grave, eller sine pårørendes, eller nogen andens, som havde rettigheder over én, skal man sidde stille med dyb ro, bede for dem, og i overflod spørge om tilgivelse for dem, for de frydes ved dette og er glade. Når man besøger de retskafne personers grave, bør man anråbe [Allah] i overflod, fordi bønner bliver hørt [af Allah] på mange sådanne steder, som det tit er blevet erfaret. Imam Ja‘far al-Sadiqs søn, Imam Musa al-Kaẓims grav er kendt i Baghdad som den »beviste medicin«, dvs. at bønner bliver hørt og bekymringer aflastes, og sådan er også Ma‘ruf al-Karkis grav, også i Baghdad. Nogle af de fra det ærbare ‘Alawi-Sayyidernes hus, plejede at sidde ved vores mester al-Faqih al-Muqaddams grav i så lange perioder i solens varme, at sveden kunne være blevet vredet fra deres tøj, mens de, på grund af deres dybsindige koncentration i bønnen, var ubevidste om det. Dette er berettet af Shaykh ‘Abdallah ibn ‘Ali og andre.
Kilde: Imam ‘Abdullah bin ‘Alawi al-Haddad, Sabil al-iddikar wa al-i‘tibar bima yamurru bi al-insan min al-a‘mar, baseret på den engelske oversættelse af Dr. Mostafa al-Badawi, The Lives of Man, Quilliam Press (London, 1991), s. 45-48.
Offentliggjort: 9. oktober 2005

Copyright © 2002-2018 Islamisk.dk — Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse er kun tilladt sålænge materialet ikke er blevet redigeret og kildeangivelse tydeligt fremgår. For yderligere information, kontakt da Islamisk.dk.